Sommerferie i Norge
Sommerferien 2015 bliver måske (for nogle af Stray Dogs medlemmer) en tur til Norge. Planlægningen er foregået hen over vinteren, hvor man har god tid til at glæde sig til sommerens varme.
Turen er planlagt dels ud fra at studere websiden "Nasjonale turistveger" og dels ud fra nogle besøg, som vi vil gøre, nu vi alligevel er i Norge.
Det norske vejvæsen investerer 3,5 milliarder kroner frem til 2020 i turistvejene for at give de besøgende så god en oplevelse som muligt, og det er en storslået og forskelligartet natur man kommer til at se, når man kører ad de ruter, som er med i projekt turistveje.
Turen er, som altid når jeg (Jan) er med i planlægningen, inddelt i etaper. Etaperne kommer til at gå fra ét overnatningssted til et andet. Men derfor er det ikke ensbetydende med at der ikke kan køres mere - eller mindre - end én etape pr. dag. Turen er opbygget på den måde for at have nogle "kendte" steder i baghånden, hvis ikke man gider køre længere den dag. Vi vil fortrinsvis bo i telt, men regner med at der skal indlægges et par overnatninger i mere komfortable omgivelser, så det ikke bliver telt det hele eller hvis vi - mod forventning - får lidt regn.. Motorveje undgås i den udstrækning det er muligt, og vi kommer generelt til at køre max. 200 km ± det løse pr. køredag, for det meste mindre. Turen kan kortes af flere steder, hvis der bliver behov for det af den ene eller den anden grund.
Denne gang har jeg vist været lige lovlig rundhåndet med billeder på siderne, men man kan vel sige at det er for at vise lidt af alle de smukke steder vi skal se
Turen er 3234 km lang, og det er jo ganske overkommeligt på tre uger. På kortet her nedenunder svarer de røde navne til fanebladene øverst på siden. angiver mulige overnatningssteder, bare for at have nogle steder i baghånden.